Stress er en alvorlig tilstand, som det er meget vigtigt at tage hånd om.

Er du kritisk stresset, påvirker det din dagligdag negativt, og er du kritisk stresset i lang tid, kan det medføre alvorlig sygdom. Et af stressens mange symptomer er manglende evne til selv at se og forstå alvoren i det, du oplever og mærker. Det er derfor meget vigtigt at tage det seriøst, hvis du kan genkende flere af følgende tilstande:

  • Tankemylder (f.eks. om alt, hvad man skal nå)
  • Bekymringstanker (’Det er pinligt, at jeg hænger bagefter med opgaverne’, ’jeg bør kunne klare det’, ’det er min egen skyld’ mm.)
  • Utålmodig og rastløs, farer hurtigt op – også over mindre ting
  • Træt og initiativløs
  • Irritabel og vred
  • Svært ved at træffe beslutninger
  • Glemsom
  • Har svært ved at falde i søvn om aftenen
  • Vågner mange gange i løbet af natten og planlægger videre
  • Hyppig hovedpine og/eller trykken i hovedet
  • Fordøjelsesproblemer, forstoppelse eller tynd mave
  • Har flere infektioner end normalt
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed

Lær at håndtere din stress
Da stress påvirker din generelle almene tilstand, vil du have symptomer fra både kroppen, følelserne og tankerne. Det afgørende i din stresshåndtering er derfor, at du får en ny og øget forståelse af netop denne sammenhæng; det vigtige samspil mellem tanker, følelser og krop. 

Først og fremmest skal der tages hånd om din akutte stress, så du får ro i krop, tanker og følelser. Målet er dog ikke blot at få styr på symptomerne, men at du vil opnå varige resultater. Hos os lærer du derfor også: at skelne mellem stress og pres, genkende forvarslerne til kritisk stress og blive i stand til at kunne tage initiativer i dit arbejdsliv og privatliv igen uden en underliggende frygt for at blive stressramt igen.

På Psykoterapeutisk Center kan du i et forløb, få den støtte, der vil give dig overblikket, energien og glæden tilbage i din hverdag.

 

Psykoterapeutisk Center - Få indsigt, mod og livskvalitet